Hvordan?

I VFF esport vil vi gerne stille gode faciliteter til rådighed for de børn og unge der kommer i klubben.
Ikke bare maskiner, men også ergonomiske gode borde og stole – og så sørger vi for frisk frugt og vand når der er træning.
Vi har lige nu 12 maskiner (i7-8700, 8GB DDR4-2666, 6GB Asus GeForce GTX1060 på Asus B360M-K bundkort) og 2 PS4.
Alle vores trænere har som minimum været på DGIs Grundtræner uddannelse i esport. Så de har fuldstændig styr på, hvordan træning sættes op og gennemføres.

Vi støtter op om Esport Alliancens etiske kodeks, som vi også tager med ind i træningen – det gør vi ved at tale med klubbens medlemmer om spillereglerne og om hvordan de giver mening for os. Det betyder blandt andet, at vi gerne vil give medlemmerne nogle gode og sunde kort på hånden i deres omgang med det at spille computer- og konsolspil. De skal blandt andet bevæge sig mellem øvelser, de skal hilse på hinanden og undervisere før og efter træning og være ordentlige ved hinanden.

Vil du høre mere?

Indsend dine oplysninger og vi kontakter dig!

Sådan! Vi har modtaget dine oplysninger og vil kontakte dig hurtigst muligt.
Øv! Der var en fejl i din indtastning, prøv igen.

Hvorfor?

Viborg har brug for en forening der tager ansvar og sørger for et esport tilbud til børn og unge – helt ned til 6 år.
Vi vil gerne at vores børn og unge kan komme et sted med trygge rammer, kammerartskab, holdånd og gode oplevelser med esport.
Og så vil vi gerne være med til at skabe bredde indenfor esporten.

Hvem?

Som så mange andre foreninger er vi drevet af frivillige, forældre og entusiaster der alle gerne vil lykkes med især vores hvorfor. Vi er en del af VFF amatør forening og har enorm glæde af, at være en del af en allerede stor og etableret forening – det giver rygdækning, sparring og en masse frihed til at koncentrere energien om det elementære, nemlig børnene og de unge der gerne vil dyrke esporten.