Velkommen til VFF E-Sport

SE TRÆNINGSTIDERNE HER

I Viborg Fodsports Forening skaber vi et sted hvor børn og unge, fra 6 år, kan gå hen og lære hvordan man skal være sammen om det at spille computerspil.

Vi vil primært have fokus på den digitale dannelse. Det handler om det at arbejde sammen, tale sammen og i det hele taget vil det være grundlæggende, at støtte børnene og de unge i at få så god en oplevelse som muligt, når de spiller onlinespil. Derudover vil vi have fokus på kost, bevægelse, sundhed og selvfølgelig selve spillenes elementer.
Og så handler det selvfølgelig om fællesskab.
Alle de fantastiske oplevelser det kan give at være med i en forening. Det at være sammen om sport – digitalt eller irl (in real life) for nu at bruge et virtuelt udtryk. Det at være en del af noget, på kryds og tværs af hvad der ellers kan være af forskelligheder, og få nye venner og erfaringer.

Det er derfor VFF går forrest og kaster sig ud i esport projektet. Det gør VFF ikke alene. Vi har allieret os med esportskonsulenter fra DGI og lokale frivillige ildsjæle – her kommer der en masse viden og ekspertise ift. det at lave undervisning og spille computerspil.

Velkommen indenfor til dette nye kapitel i fodboldklubbens historie!